Det er dette, Jesus lærer os, når han siger: "Bliv i mig, så bliver jeg også i jer. Ligesom grenen ikke kan bære frugt af sig selv, men kun hvis den bliver på vintræet, således kan I heller ikke, uden I bliver i mig. . . Thi skilt fra mig kan I slet intet gøre." Joh. 15, 4. 5. Du kan lige så lidt leve et helligt liv uden Kristus, som grenen kan vokse og bære frugt uden stammen. Adskilt fra ham har du Intet liv. Du har ingen kraft til at modstå fristelse eller til at vokse i nåde og hellighed. Men når du bliver i ham, kan du blomstre og trives. Drager du næring af ham, vil du ikke visne eller blive ufrugtbar. Du vil blive som et træ, der er plantet ved rindende bække. |