Det er Gud som holder sjæles skæbne i sine hænder. Han vil ikke altid forhånes; han vil ikke altid være genstand for spøg. Hans domme er allerede i landet. Voldsomme og frygtelige storme efterlader ødelæggelse og død i deres kølvand. Deres fortærende ild lægger skove og tætbefolkede byer øde. Storm og skibbrud vækker dem som rejser på det dybe vand. Ulykker og katastrofer truer alle der rejser på land. Orkaner, jordskælv, sværd og hunger, følger hurtig efter. Alligevel er menneskers hjerter forhærdede. De genkender ikke Guds advarende røst. De vil ikke flygte til det eneste tilflugtssted fra den stigende storm.