Luther fik snart befaling af kejseren til at vende hjem, og han vidste, at denne befaling vilde blive hurtig efterfulgt af hans fordømmelse. Truende skyer hang over hans vej, men hans hjerte var fuldt af lov og pris, da han drog bort fra Worms. "Satan selv", sagde han, "vogtede pavens fæstning, men Kristus har gjort et skaar i den, og djælvelen er bleven tvungen til at bekjende, at Kristus er mægtigere end han." Paa denne rejse viste alle folkeklasser den mest smigrende opmærksomhed mod reformatoren. Kristens høje gejstlige bød den munk velkommen, over hvem pavens forbandelse hvilede, og verdslige embedsmænd ærede den mand, som var under kejserdømmets ban.