I de 50 år, som gik forud for 1792, var der ikke megen interesse for at drive mission. Der blev ikke stiftet nye selskaber, og der fandtes kun få kirker, som gjorde forsøg på at udbrede kristendommen til hedenske lande. Men i slutningen af det 18. århundrede skete der en stor forandring på dette område. Menneskene blev utilfredse med rationalismens resultater og indså nødvendigheden af guddommelige åbenbaringer og en erfaringsmæssig religion. Fra dette øjeblik gik det udenlandske missionsarbejde fremad med hidtil ukendt hastighed. |