Paveligt diplomati
Pavekirkens ledende mænd, som ikke længere gjorde sig håb om at kunne sejre ved magt, søgte til sidst at benytte sig af diplomati. Der blev indgået et kompromis, som tilsyneladende skaffede bøhmerne samvittighedsfrihed, men i virkeligheden forrådte dem i Roms hænder. Bøhmerne havde stillet fire betingelser for at ville slutte fred med Rom: Bibelen skulle forkyndes uhindret; hele menigheden skulle have lov til at nyde både brødet og vinen ved nadveren; modersmålet skulle benyttes ved gudstjenesten; gejstligheden skulle udelukkes fra alle verdslige embeder og al verdslig myndighed, og i tilfælde af forbrydelser skulle de civile domstole dømme både gejstlige og lægfolk. De pavelige myndigheder gik til sidst med til, at "husitternes fire artikler blev anerkendt, men at retten til at fortolke dem, d. v. s. forklare deres nøjagtige betydning, skulle tilkomme kirkemødet - med andre ord paven og kejseren." - Wylie, b. 3, ch. 18. På dette grundlag blev der sluttet en traktat, og romerkirken opnåede ved bedrag og svig, hvad den ikke havde kunnet opnå ved kamp. Når den nemlig selv skulle fortolke de husittiske artikler -ligesom den selv fortolkede Bibelen - kunne den forfalske deres betydning, som det passede den.