Han havde ikke været længe fraværende fra Worms, før det lykkes papisterne at faa kejseren til at udsende et edikt mod ham. J dette edikt blev Luther fordømt som "satan selv i et menneskes skikkelse og i en munks hætte". Man befalede, at saa snart som hans lejdebrev udløb, skulde man tage forholdsregler til at standse hans værk. Alle mennesker blev forbudte at huse ham, at give ham mad og drikke eller ved ord eller handling, offentlig eller privat at hjælpe eller opmuntre ham. Man skulde gribe ham, hvor han ens fandtes og overlevere ham til øvrigheden. Hans tilhængere skulde ogsaa fængsles, og deres ejendom konfiskeres. Hans skrifter skulde brændes, og tilsidst skulde enhver, som vovede at handle mod denne befaling, falde under dens dom. Kejseren havde talt, og rigsdagen havde givet sit samtykke til befalingen. Katholikkerne jublede. Nu troede de, at reformatorens skæbne var beseglet.