Gud havde dog udset en maade, hvorpaa hans tjener i denne farens tid kunde undfly. Et vaagent øje havde fulgt Luthers bevægelser, og et oprigtigt og ædelt hjerte havde besluttet at frelse ham. Det var sklart, at Rom ikke vilde være tilfreds med noget mindre end Luthers død; kun ved at skjule sig kunde han blive bevaret fra løvens mund. Gud gav Frederik af Sachsen visdom til at lægge en plan for reformatorens bevarelse. Ved nogle trofaste venners hjælp blev kurfystens plan udført, og Luther blev fuldstændig skjult baade for venner og fiender. Paa hjemrejsen blev han greben, skilt fra sine ledsagere og i stor hast ført gjennem skovene til slottet Wartburg, en ensom fæstning blandt bjergene. Baade hans bortførelse og hans skjulested var saa indhyllet i hemmelighed, at Frederik selv ikke engang vidste, hvor han var bleven ført hen. Denne uvidenhed var en del af hans plan. Saa længe som Luthers opholdssted var skjult for kurfyrsten, saa kunde han ikke fortælle nogen, hvor han var. Han var fornøjet med at vide, at reformatoren var tryg og lod sig stille tilfreds dermed.