J sit venlige skjul paa Wartburg glædede Luther sig en tid over, at han var bleven forløst fra stridens timmel og hede. Men han kunde dog ikke længe finde sig tilfreds i hvile og taushed. Vandt til et virksomt liv og til alvorsfuld kamp kunde han daarlig udholde at være uvirksom. J disse ensomme dage kom menighedens tilstand ofte frem for ham, og han raabte fortvivlet: "Ak, der er ingen i disse hans vredes sidste dage, der kan staa som en mur for Herren og frelse Jsrael!" Atter vendte hans tanke tilbage til ham selv, og han frygtede for at blive beskyldt for fejghed, idet han drog sig tilbage fra striden. Saa anklagede han sig selv for lediggang og mangfoldighed, og dog udførte han paa samme tid daglig mere, end det syntes muligt for ét menneske at udføre. Hans pen var aldrig ledig. Medens hans fiender smigrede sig med, at han var bragt til taushed, blev de forbausede og forvirrede ved de følelige beviser paa hans vedblivende virksomhed. En masse traktater, som han havde skrevet, cikurlerede overalt i Tyskland.