Men det var ikke blot for at bevare Luther fra hans fienders vrede eller for at give ham tid tila t være i tro og at udføre dette vigtige arbejde, at Gud havde ført sin tjener bort fra det offentlige lives scener. Der var andre virkninger endnu dyrebarere end disse, som fulgte heraf. J sit ensomme, af siddesliggende tilflugtssted paa bjerget, var Luther bortfjernet fra jordisk understøttelse og menneskers ros. Saaledes blev han frelst fra storhed og selvtillid, som saa ofte frembringes ved held. Ved lidelse og fornedrelse blev han skikket til atterat vandre tryggelig paa de smilende højder, hvortil han saa pludselig var bleven ophøjet. |