Således har regnen noget at gøre med at frøene ikke kvæles af torn eller går til fordi jordlaget er tyndt. Ved kristenlivets begyndelse, bør enhver troende lære dette livs fundamentale principper. Han burde lære at han ikke kun frelses ved Kristi offer, men at han skal gøre Kristi liv til sit liv og Kristi karakter til sin karakter. Alle må lære at de skal bære byrder og fornægte den naturlige tilbøjelighed. Lad dem lære velsignelsen ved at arbejde for Kristus, følge Ham i selvfornægtelse, udholde hårdhed som gode soldater. Lad dem lære at stole på Hans kærlighed og kaste deres bekymringer på ham. Lad dem smage glæden ved at vinde sjæle for Ham. I kærlighed og interesse for de fortabte, vil de tabe selvet af syne. Verdens fornøjelser vil miste deres tiltrækningskraft og dets byrder der gør modløs. Sandhedens plovskær vil gøre sit arbejde. Den vil bryde den sammentrådte jordbund op. Den vil ikke blot afskære tornenes toppe, men vil rykke dem op med rode. |