Alle dem, som Gud bruger til at fremsætte de sandheder der på en særlig måde gælder for deres tid, vil møde modstand. Således var det også på Luthers tid. Og således er det også i dag. De der i dag fremholder de sandheder, som på en særlig måde gælder for menigheden i dag, møder også modstand. Men sandheden er ikke mere eftertragtet af flertallet i dag, end den var det af de katolikker, der modvirkede Luther. Der findes den samme tilbøjelighed til at antage menneskers teorier og traditioner i stedet for Guds ord som i tidligere tider. De der forkynder sandheden for denne tid, bør ikke forvente at blive modtaget med større velvilje end tidligere tiders reformatorer. Den store strid mellem sandhed og vildfarelse, mellem Kristus og Satan, må vokse i styrke indtil afslutningen på denne verdens historie. |