Prædikanten forsøgte ikke med et eneste skriftsted at bevise at vi var hildede i Vildfarelse, men undskyldte sig med, at han ikke havde Tid. Han raadede os til i al Stilhed at trække os tilbage fra Menigheden og saaledes undgaa et offentligt Forhør. Vi vidste, at der var andre afr vore Brødre, som af samme Aarsag blev gjenstand for en lignende Behandling. Og mine Forældre fordrede, at de skulde gjøres bekjendte med Grunden til dette Forlangende, da vi ikke ønskede, at nogen skulde tænke, at vi skammede os ved vor Tro, eller at vi ikke var i stand til at forsvare den Guds Ord. |