Når de optrådte som ordensrnedlemmer, var de iført fromhedens klæder og besøgte fængsler og hospitaler, hjalp de syge og fattige, foregav at have givet afkald på verden og bar Jesu hellige navn - han, som drog omkring og gjorde godt. Men under dette ulastelige ydre skjulte der sig ofte de mest forbryderiske og dødbringende planer. Det var et af ordenens fundamentale principper, at hensigten helliger midlet. I henhold til denne opfattelse var tyveri, løgn, mened og mord ikke blot tilgivelige, men prisværdige foreteelser, når de blot var til gavn for kirkens interesser. I forskellige forklædninger trængte jesuitterne ind i statens kontorer, og det lykkedes dem at blive kongers rådgivere og deltage i udformningen af landenes politik. De optrådte som tjenere for at udspionere deres herrer. De oprettede kollegier for sønner af fyrster og adelsmænd og skoler for børn af det jævne folk, og børn af protestantiske forældre blev derved bedraget til at overholde de katolske ritualer. Al den pomp og pragt, som omgav den katolske gudstjeneste, blev anvendt som et middel til at forvirre sindet og blænde og erobre fantasien; således blev den frihed, for hvilken fædrene havde slidt og blødt, forrådt af sønnerne. Jesuitterne bredte sig hurtigt over hele Europa, og hvor de kom til, blussede katolicismen atter op.