Bøhmerne holdt fast ved evangeliet og holdt ud igennem forfølgeIsens nat. I den mørkeste time vedblev de at holde blikket rettet imod horisonten som mænd, der venter på morgenen. "De levede i en ond tid, men... de huskede de ord, som først blev udtalt af Hus og senere gentaget af Hieronymus, at der skulle gå et århundrede, før dagen gryede. Disse ord betød det samme for taborritterne [husitterne], som Josefs ord betød for stammerne i trællehuset: "Jeg dør snart, men Gud vil se til jer og føre jer fra landet her." - Samme, b. 3, ch. 19. I den sidste del af det 15. århundrede voksede antallet på de bøhmiske brødres menigheder langsomt, men sikkert. Skønt de langtfra fik lov at leve uforstyrret, havde de forholdsvis ro. Ved begyndelsen af det 16. århundrede havde de 200 menigheder i Bøhmen og Mæhren." Ezra Hall Gillett: Life Ånd Times of John Huss, vol. 2, p. 570. "Så stor var den rest, som undgik ildens og sværdets ødelæggende raseri og oplevede at se det daggry, som Hus havde forudsagt." -Wylie, b. 3, ch. 19.