Jakob var en kærlig fader. De ord som han ytrede til sine børn talte han ikke fordi han nærede uforsonlige følelser imod dem for deres fejltrin. Han havde tilgivet dem han elskede dem til det sidste. Han sørgede dybt over tabet af Josef, og da Simeon blev tilbage i Ægypten viste han sorg, og udtrykte sit ængstelige ønske om at hans børn måtte komme lykkelig tilbage fra Ægypten med deres broder Simeon. Han nærede ingen hævngerrige følelser mod sine sørgende børn. Men Gud opløftede Jakobs sind over hans naturlige følelser ved profetiens ånd. I hans sidste timer var Guds engle rundt omkring, ham, og Guds nådes kraft skinnede på ham. Hans faderlige følelser ville have ledt ham til at fremføre blot kærlige og ømme udtalelser i sine sidste vidnesbyrd. Men under indflydelsen af Guds Ånd udtalte han sandheden, selvom den var smertelig.