De der “bevarer det i et smukt og godt hjerte” som lignelsen taler om, er ikke et hjerte uden synd; for evangeliet skal forkyndes for fortabte. Kristus sagde: “Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere.” Mark 2,17. Han som giver efter for Helligåndens overbevisning har et ærligt hjerte. Han bekender sin skyld, og føler sit behov for Guds barmhjertighed og kærlighed. Han har et oprigtigt ønske om at kende sandheden, så han kan adlyde den. Det gode hjerte er et troende hjerte, nogen der tror på Guds ord. Uden tro er det umuligt at modtage ordet. “Den, som kommer til Gud, må tro, at han er til og lønner dem, som søger ham.” Hebr. 11,6. |