For den kronisk lidende er der intet, der således bidrager til atter at tilvejebringe sundhed og lykke som dette at opholde sig i tiltrækkende landlige omgivelser. Her kan de mest hjælpeløse sidde eller ligge i sollyset eller i træernes skygge. De behøver blot at vende blikket opad for at se det smukke løv. En behagelig følelse af ro og vederkvægelse kommer over de, idet de hører vindens sagde susen; det sunkne mod oplives, de tabte kræfter genvindes; ubevidst kommer der ro i deres sind. Den hurtige puls bliver roligere og mere regelmæssig, og efterhånden som den syge bliver stærkere, vil de fordriste sig til at gå nogle få skridt for at plukke af de yndige blomster, disse herlige vidnesbyrd om Guds kærlighed til sin lidende familie hernede.