Efter Jakobs død blev Josefs brødre fyldt med angst og bekymring. De tænkte at Josef havde skjult sin hævnlyst og agtelse for deres fader; og nu efter at han var død ville han hævne sig for den onde behandling han havde lidt af dem. "Da Josefs brødre så, at deres fader var død, sagde de: »Blot nu ikke Josef vil vise sig fjendsk mod os og gengælde os alt det onde, vi har gjort ham!« Derfor sendte de bud til Josef og sagde: »Din fader pålagde os før sin død at sige til Josef: tilgiv dog dine brødres brøde og synd, thi de har gjort ondt imod dig! Så tilgiv nu din faders Guds tjenere deres brøde!« Da græd Josef over deres ord til ham. Siden kom hans brødre selv og faldt ham til fode og sagde: »Se, vi vil være dine trælle!« Da sagde Josef til dem: »Frygt ikke, er jeg vel i Guds sted? I tænkte ondt mod mig, men Gud tænkte at vende det til det gode for at gøre, hvad nu er sket, og holde mange folk i live; frygt ikke, jeg vil sørge for eder og eders kvinder og børn!« Således trøstede han dem og satte mod i dem."