Men Luther var stadig uden frygt. Rom havde slynget sine forbandelser imod ham, og verden så til uden at tvivle på, at han måtte omkomme eller lade sig tvinge til at give efter. Men med frygtelig kraft slyngede han denne dom tilbage mod Rom selv og bekendtgjorde offentligt sin beslutning om for evigt at forlade romerkirken. I overværelse af en flok studenter, doktorer og borgere af alle samfundsklasser brændte Luther pavens bulle sammen med kirkelovene dekreterne og visse skrivelser, som støttede den pavelige magt, Han sagde: "Mine fjender har ved at brænde mine bøger været i stand til at skade sandhedens sag hos det jævne folk og at nedbryde deres samvittighed; af denne grund har jeg til gengæld tilintetgjort deres bøger. En alvorlig strid er netop begyndt. Hidtil har jeg kun leget med paven. I Guds navn har jeg begyndt dette arbejde; det vil blive fuldført uden mig, men ved hans kraft." - Samme, b. 6, ch. 10.