Pludselig afbrød de ham, idet de spurgte, hvorfor han bar sin seng på sabbaten. De mindede ham med strenge ord om, at det var ulovligt for ham at bære byrder på Herrens dag. Manden havde i sin glæde glemt, at det var sabbat; men han følte intet samvittighedsnag, fordi han adlød ham, som havde kraft fra Gud til at udføre en sådan undergerning. Han svarede frimodig: "Han, som gjorde mig rask, sagde til mig: "Tag din seng og gå!" Farisæerne glædede sig ikke over, at denne fattige krøbling, som havde været syg i otte og tredive år, var blevet helbredt. De gav ikke agt på hensigten med dette underfulde mirakel; men den skinhellighed, som var dem ejendommelig, fæstede de sig ved denne handling som en overtrædelse af sabbatsbuddet. |