Dette var det eneste mirakel, Jesus gjorde på denne rejse. Han drog hen til Tyrus' og Sidons egne netop for at udrette denne gerning. Han ønskede at hjælpe den lidende kvinde og på samme tid at efterlade et eksempel til gavn for sine disciple, når han ikke længere kunne være med dem, idet han viste barmhjertighed mod en kvinde, om tilhørte et foragtet folk. Han ønskede at lede dem bort fra deres jødiske snæverhed og at vække interesse hos dem til at arbejde for andre nationer. Denne Kristi gerning gav dem et mere fuldstændigt syn på det arbejde, som de siden skulle udrette blandt hedningerne. Da jøderne senere hen endnu mere hårdnakket vendte sig bort fra disciplene, fordi de forkyndte, at Jesus var verdens Frelser, og da adskillens mellemvæg mellem jøder og hedninger blev nedbrudt ved Kristi død, havde den undervisning, som Jesus ved denne og ved lignende andre lejligheder meddelte for at vise, at evangeliets værk ikke skulle indskrænkes af skikke og nationalfølelse, stor indflydelse på Kristi repræsentanter og tjente til at vejlede dem i deres virksomhed.