Jesus havde en dobbelt hensigt med dette. Han ønskede at vække hendes samvittighed til syndserkendelse så vel som at overbevise hende om, at den, som læste hendes livs hemmelighed, var mere end et menneske. Selv om kvinden ikke til fulde indså, hvor syndigt hendes liv havde været, så blev hun dog meget forbavset over, at denne fremmede besad en sådan kundskab. Hun sagde derfor med dyb ærbødighed: "Herre, jeg ser, at du er en profet." Hendes personlige anliggender trådte nu i baggrunden, idet hun begyndte at overveje religiøse ting. Hun vedblev: "Vore fædre har tilbedt på dette bjerg, og I siger, at Jerusalem er stedet, hvor man bør tilbede." |