Disse fire disciple var mere inderlig forbundne med Jesus, medens han var på jorden, end nogen anden. Kristus, verdens lys, kunne let berede disse ulærde fiskere fra Galilæa for det høje embede, som han havde udvalgt dem til. De ord, som blev talet til disse ringe mennesker, havde en dyb betydning. De skulle have en indflydelse i verden til alle tider. Det synes at være en ringe ting, at Jesus kaldte disse fattige, modløse fiskere til sig, for at de skulle følge ham, men der var en begivenhed, som havde storartede følger, en begivenhed som skulle ryste verden. Guds livgivende ånd oplyste disse ulærte fiskere og satte dem i stand til at udbrede Kristi lære vidt og bredt, og den nåede til alle lande og alle tider, og mange sjæle blev vundet for Gud. Således blev de fattige fiskere fra Galilæa i sandhed "menneskefiskere."