Selv om disciplene var nær omkring Jesus, og hans ord syntes i særdeleshed at være henvendt til dem så var det dog tillige hans hensigt, at disse ord skulle trænge ind i hjertet og samvittigheden hos den blandede skare, som var forsamlet. Ved enhver stor forsamling af denne slags ventede folket hele tiden, at Jesus skulle på en eller anden underfuld måde åbenbare det nye riges magt, som han havde talt om. De troende jøder ventede, at han skulle fri dem fra trældomsåget og genoprette den gamle herlighed iblandt dem. Men i sin bjergprædikenen viste Jesus dem, at deres håb om jordisk herlighed ville blive skuffet. Han begyndte sin talt, idet han fremsatte de grundsætninger, som skulle styre hans guddommelige nåderige således, som de indeholdtes i de forskellige salig-forkyndelser. |