Stefanus var meget aktiv i Guds sag, og erklærede frimodigt sin tro. "Da stod der nogle frem af den synagoge, som hed »De frigivenes og kyrenæernes og aleksandrinernes Synagoge«, og nogle af den fra Kilikien og provinsen Asien og indlod sig i ordstrid med Stefanus. Men de kunne ikke modstå den visdom og den ånd, hvormed han talte." Disse studerende fra de store rabiner havde fornemmet at de i offentlig diskussion kunne få fuldstændig sejr over Stefanus, på grund af hans formodede uvidenhed. Men han talte ikke kun med Helligåndens kraft, men det var tydeligt for hele den store forsamling at han også studerede profetierne, og lærte alle lovens ting. Han forsvarede dygtigt de sandheder som han hævdede, og nedlagde sine modstandere fuldstændigt.