Paulus havde selv pralet af sin farisæiske nøjagtighed; men efter Kristi åbenbaring for ham på vejen til Damaskus, blev Frelserens mission, og hans eget arbejde med at omvende hedningene gjort tydelige for ham, og han forstod forskellen mellem en levende tro og død formalisme til fulde. Paulus hævde stadig at være en af Abrahams børn, og holdt de ti bud i bogstav og i ånd, ligeså nøjagtigt som han altid havde gjort før sin omvendelse til kristendommen. Men han vidste at de forbilledlige ceremonier snart måtte ophøre, da det som de havde afskygget var sket, og evangeliets lys havde spredt sin herlighed over den jødiske religion, givet sin gamle ritualer en ny betydning.