Omtrent på den tid var der en berømt læge, som besøgte Rochester. Hos ham kunne man rådføre sig uden betaling. Jeg besluttede at lade ham undersøge mit øje. Han troede, hævelsen var kræft. Men idet han følte min puls, sagde han:"De er i en meget dårlig tilstand og vil dø af slagtilfælde, føren der går hul på denne hævelse. De har hjertesygdom," Dette forskrækkede mig ikke; thi jeg vidste, at dersom jeg ikke snart fik lindring, ville jeg inde længe ligge i graven. To ander kvinder, der var kommet for at rådføre fig med ham, led af samme sygdom. Lægen sagde, at jeg var være angreben end nogen af dem, og at det ikke kunne være mere end tre uger, førend jeg ville få et anfald af lammelse. Jeg spurgte ham, om hn troede, at hans medicin kunne helbrede mig. Han gav mig ikke megen opmuntring.