Vi har hørt fra det lyse, gode land, Vi har hørt, og vort hjerte er glad: Thi vi var så ensom på verdens strand, Ja, enlig og mødig og træt. Man siger os, hver sig en bolig har der, Ej mere er hjemløs, forladt; Og vi ved, vi det gode land snart ser, Hmor livets flod rinder så klart. Man siger os, Markerne står i grønt, Og at Sarons roser der gror. Der er yndige fugle i skovens ly, De synger så herligt og sødt; Deres triller udvælder evig ny, Samstemmer med Engels musik. De hellige sejerspalmer har Og kjortler og Kroner af lys; Og stadens tolv Perleporte var Der sunkler og glimrer så klart. Vi har hørt om Englens skare stor, Om de helliges harper af Guld, Om livets træ på den nye jord Og livets træ på den nye jord Og bladenes lægende kraft. Ja, dette lands Konge sager er, Han er stadens lys og dens fryd; Hans ynde vi alle skal skue der Og nyde hans venlige smil. Om en liden stund vi samles der, Med de rene og salige bo; Vor Frelser da kroner den frelste hær Og skænker den evige ro.