Budskaber til menigheden kapitel 23. 120.     Fra side 100 i den engelske udgave.tilbage

Orden i Evangeliets værk

Jeg så, at denne dør, hvorigennem fjenden kommer ind for at forvirre og besvære hjorden, kan lukkes. Jeg spurgte engelen, hvorledes den kunne stænges. Han sagde: "Menigheden må fly hen til Guds ord og indrette sig i overensstemmelse med evangelisk menighedsorden, som er blevet overset og forsømt." Dette er uomgængelig påkrævet for at føre menigheden til troens enhed. Jeg så, at på apostlenes tid stod menigheden i fare for at blive forført og bedraget af falske lærere. Derfor valgte brødrene mænd, der havde afgivet gode beviser for, at de var i stand til at forestå deres eget hus vel og opretholde orden i deres egne familier, og som kunne oplyse dem, der var i mørke. Han rådførte sig med Gud angående disse mænd, som derefter i overensstemmelse med menighedens og Helligåndens beslutning blev indviet ved håndspålæggelse. Efter at have modtaget deres kald fra Gud og fået menighedens bifald drog de ud for at døbe i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn og for at forrette Herrens huses anordninger, idet de ofte tjente de hellige ved at meddele dem symbolerne på den korsfæstede Frelsers brudte legeme og udgydt blod for at holde hans lidelse og død i frisk erindring hos Guds elskelige børn.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.