Hvor meget lettere det ville være at påvirke hjerterne, og hvor meget mere Gud ville blive æret, dersom hans tjenere var fritaget for mismod og prøvelser, således at de, frie i ånden, kunne fremholde sandheden i dens skønhed! De, som har gjort sig skyldige i at kræve så meget arbejde af Guds tjenere, vil komme til at gøre regnskab hos Gud for al den tid og alle de midler, der er blevet anvendt for at stille dem tilfreds og derved tilfredsstille fjenden. De burde være i den stilling, at de kunne hjælpe deres brødre. De burde aldrig lade deres prøvelser og besværligheder henstå, indtil de optager et helt møde, eller vente, til en af Herrens tjenere kommer for at ordne dem; de burde selv gå lige til Gud, få deres besværligheder bragt helt ud af verden og være beredt til at holde arbejdernes hænder oppe, når de kommer, i stedet for at svække dem. |