Ved midnatstid bad Paulus og Silas og sang lovsange til Gud. Pludseligt skete der et stort jordskælv, som bragte fængselets grundvolde til at ryste, og jeg så, at Guds engel øjeblikkelig løste alles lænker. Da fangevogteren vågnede og så fængselsdørene åbne, blev han forfærdet, idet han troede, at fangerne var undsluppet, og at han ville blive straffet med døden. Men da han stod i begreb med at tage sit Liv, råbte Paulus med høj røst: "Gør ikke dig selv noget ondt; thi vi er her alle."