Bedrøvet over farlige vildfarelser
Johannes levede længe nok til at se evangeliet om Kristus blive prædiket fjern og nær og tusinder ivrigt tage imod dets undervisning. Men han blev fyldt med sorg, da han mærkede, at farlige vildfarelser sneg sig ind i menigheden. Nogle, som modtog Kristus, erklærede, at hans kærlighed fritog dem fra lydighed imod Guds lov. Derimod lærte mange, at lovens bogstav skulle holdes, også alle de jødiske skikke og ceremonier, og at dette, uden Kristi blod, var nok til frelse. De fastholdt, at Kristus var en god mand ligesom apostlene, men de fornægtede hans guddommelighed. Johannes så de farer, menigheden ville blive udsat for, hvis de antog disse ideer, og han imødegik dem hurtigt og bestemt. Han skrev til en højagtet medarbejder i evangeliets tjeneste, en dame med et godt omdømme og en udstrakt indflydelse: