Der er dem som går ind i embedsarbejdet som ikke har en levende forbindelse med Kristus. Argumenter, formaninger, irettesættelser og rettelser i retfærdighed, enhver betragtning tilskynder dem til at nå en højere standard, behandles med kold ligegyldighed eller med tavs foragt og vedholdende modstand. De kender ikke noget til hjertets helligelse. De er helliggjort; deres tankegang er blevet så fornedret af deres egen handlemåde at de ikke kan forandre sig. De ha ringen kærlighed for andre end dem selv. Skal denne tilstand fortsætte? . . . . |