Mange tror, at et omfattende kendskab til historiske og teologiske skrifter er nødvendig som en forberedelse til at udføre missionsarbejde. De tænker, at denne kundskab vil komme den til nytte, når de skal fremholde evangeliet. Men deres møjsommelige granskning af menneskers meninger vil snarere svække end styrke dem i deres virksomhed. Når jeg ser bogsamlinger, fyldte med vældige bind af historiske og teologiske skrifter, så tænker jeg: "Hvorfor skal man dog give penge for det, som ikke er brød?" Det 6te kap. i Joh. evangelium indeholder mere, end man kan finde i sådanne værker. Kristus siger: "Jeg er det livets brød. Den som kommer til mig, skal ikke hungre; og den som tror på mig, skal aldrig tørste." (Joh 6,35) "Jeg er det levende brød, som kom ned af himlen; om nogen æder af dette brød, han skal leve til evig tid." (Joh 6,51) "Den som tror på mig, har et evigt liv." (Joh 6,47) "De ord, som jeg taler til jer, er ånd og er liv." (Joh 6,63) |