Dette salige håb om Kristi andet tilsynekomst, må ofte bringe frem for folk, med dets højtidelige realiteter; vente på at vor Herre Jesu snarlige tilsynekomst kommer i sin herlighed, vil føre til at jordiske ting betragtes som tomt og intet. Al verdslig ære eller forskel har ingen værdi, for den sande troende lever over verden; hans skridt går fremad mod himlen. Han er en pilgrim og fremmed. Hans borgerskab er der oppe. Han samler Kristi retfærdigheds solstråler til sin sjæl, så han kan være som et brændende og skinnende lys i det moralmørke som omgiver verden. Hvilken livskraftig tro, hvilket levende håb, hvilken brændende kærlighed, hvilken hellig og indviet iver for Gud kan ses i ham, og hvilken klar skillelinje mellem ham og verden. »Men våg og bed til enhver tid, så I må blive i stand til at undfly alt dette, som skal ske, og til at bestå for Menneskesønnen.« »Våg derfor, thi I ved ikke, hvad dag jeres Herre kommer.« »Derfor vær også I rede; thi Menneskesønnen kommer i den time, I ikke tænker jer.« »Se, jeg kommer som en tyv. Salig er den, som våger og bevarer sine klæder.«
Ellen G. White
Melbourne, Australien, 18. februar, 1892.