Udvælgelse af mennesker for prædikantgerning
I det hele taget har det været en alt for let sag at udvælge mand til det indviede arbejde der er betroet i vore hænder. Som en konsekvens af denne ligegyldighed, arbejder uomvendte mennesker på missionsmarken, de er fulde af lidenskabelige lyster, de er utaknemmelige, der er uhellige. Nogle af dem har ofte været irettesat, de har ikke ændret deres kurs, og deres vellystige fremgangsmåder vil bringe skam over Guds sag. Hvad vil frugterne blive af et sådant arbejde? Hvorfor husker alle vore arbejdere ikke på at ethvert ord, godt eller ondt, kan komme igen til dommen? Enhver indskydelse af Helligånden leder mennesker til godhed og for Gud er det skrevet i himlens bøger, og den arbejder som Herren har bragt lyset vil blive rost på Guds dag. Hvis arbejderne erkendte det evige ansvar der påhviler dem, ville de da gå ind i arbejdet uden en dyb fornemmelse af dets hellighed? Skulle vi ikke forvente at se de dybe påvirkninger af Gudsånden på mennesker der lader dem selv gå ind i tjenesten?