Når Gud sender et budskab til en person, om det er forkyndertjener eller dokter, hvis mennesker går en vej der ikke har indvirkning på tilsendte budskab, skal den handlemåde der ødelægger indflydelsen af det budskab at Gud vil skal ændre i principper hos ham der rettes, og vender sit hjerte til anger, var det bedren om disse mænd aldrig var blevet født. Ondskab og bedrageri forbliver hos ham, som Herren i nåde sendte Sit budskab, men tog, gennem Satans påfund, det på sig selv for at retfærdiggøre og forsvare ham som Gud har rettet, og han påtog sig det selv, for at nægte det budskab der givet, og fortsatte, undersøttet af mennesker der hævder at være Herrens forkyndertjenere og doktorere. Ham som burde have indrømmet sin synd og rettet sit onde, var formastelig, og vendte sig fra Guds budksaber, for at føgle sin egen vej, indtil synden i bedrag, i falskneri, i principløs virke, med underhånds behangling, til strømmen at følge. Om der er noget håb for forandring, ved vi ikke. Men Alle som har bygget dette menneske op med sin krogede handlemåde, som de ved ikke var rimelig og retfærdig, vil lide sammen med overtræderen, medmindre de ydmyger sig selv for Gud, og viser den anger der er brug ikke bliver fortrudt.