Denne unge befalingsmand var en mand der havde anseelse og megen ydre fromhed. Han havde høje evner, og kunne have været til stor velsignelse. Men Kristus så en stor mangel i hans karakter, som ville ødelægge hele hans liv hvis den ikke blev afhjulpet. Hans ejendomme var hans afgud. Medmindre dette blev givet på rette sted, ville de berøve ham for evigt liv. Hvor venligt og ømt behandlede Frelseren ham. »Vil du være fuldkommen,« sagde han »så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i Himlene.«