Den vidunderlige beretning om, hvorledes Gud havde åbenbaret sin magt og opladt fængselets døre og om fangevogterens og hans families omvendelse, kom snart ud. Høvedsmændene fik dette at vide og blev bange, og de sendte bud til fangevogteren med anmodning om, at han skulle løslade Paulus og Silas. Men Paulus ville ikke forlade fængselet i henmelighed; han ville ikke, at åbenbarelsen af Guds kraft skulde holdes skjult. Han sagde til dem: "De har ladet os piske offentligt og uden dom, os, som dog er romerske mænd, og kastet os i fængsel, og nu jager de os hemmeligt bort! Nej, lad dem selv komme og føre os ud!" Da disse ord blev meddelt øvrigheden, og det blev bekendt, at apostlene var romerske borgere, blev høvedsmændene bange og frygtede for, at der ville blive klaget til kejseren over den ulovlige behandling. "Og de kom og gav dem gode ord, og de førte dem ud og bad dem drage bort fra byen."