To år før dette, fik jeg vist at vi skulle besøge det vestlige New York hen i fremtiden. Vi blev indbudt til en konferense i Volney, i august, 1848. Bror Edson skrev at de generelt var fattige, og han ikke kunne love at de ville gøre så meget for at dække vore udgifter, men han ville gøre hvad han kunne. Vi fik ikke midler til at rejse for. Min mand led af fordøjelsesvanskeligheder. Hans kost var meget sparsom. Men vejen åbnede sig for ham at tage ud på marken for at maje hø. Da lod det til at vi måtte leve i tro. Da vi stod op om morgenen bøjede vi ned for vor seng, og spurgte Gud om at få os kræfter, til at arbejde igennem dagen. Vi var ikke tilfredse før vi fik forsikring om at Herren hørte vor bøn. Så tog han ud på sit arbejde, ikke i egen kraft, men i Herrens styrke, for at svinge leen. Da han kom hjem om aftenen, ville vi igen bede til Gud efter styrke for at tjene til midler og udbrede hans sandhed. Vi blev ofte stærkt velsignet. Jeg vil bringe et uddrag fra et brev min mand skrev til bror Howland, d. 2. juli 1848