I 1841 gav Wm. Miller en anden foredragsrække i Portland. Jeg deltog deri, og følte at jeg ikke var parat til Kristi komme. Og da der blev givet indbydelser til dem, der ønskede bøn at komme frem, pressede jeg mig igennem skaren, og ved at tage dette kors op fandt jeg hjælp. Jeg begyndte at bede til Gud efter en ren religion. Jeg troede de sandheder jeg hørte Wm. Miller proklamere; men indså at blot en tro på Kristi komme ikke ville frelse mig. Jeg måtte erfare sandhedens sjælsrensende virkninger, så når de blev forkyndt, ville de finde en genklang i mit eget hjerte. Oh, hvor jeg længes efter en levende erfaring med Guds ting. Jeg bad alvorligt for dette. Min sjæl tørstede efter den fulde og frie frelse, men jeg vidste ikke hvordan jeg kunne opnå den.