Omkring denne tid fik jeg vist at min mand ikke må arbejde med forkyndelse, eller med sine hænder. At en lille overbelastning vil sætte ham i en håbløs tilstand. Han sukkede og græd over dette. Han sagde: "Skal jeg så blive et fattiglem i menigheden?" Jeg fik atter vist at Gud ville oprejse ham gradvis. At vi må udvise stærk tro, for Satan slår kraftigt på alle de bestræbelser vi gør os. At vi må se bort fra det ydre udseende, og tro. Tre gange om dagen gik vi alene frem for Gud, og bad alvorligt for at han må blive rask. Dette var hele byrden for vore bønner, og en af os blev ofte udmattet af Guds kraft. Herren hørte gradvist vore alvorlige råb, og min mand begyndte at komme sig. I mange måneder steg vore bønner op til himlen tre gange om dagen, om sundhed til at gøre Guds vilje. Disse tre bedestunder var meget dyrebare. Vi kom i hellig nærhed med Gud, og i et lifligt samfund med ham.