Og jeg så at Gud bemærkede alt andet end deres tilfredse tilstand. De har sandheden. Ingen kan få succes ved at modsætte sig den, og de glæder sig over den, som om Frelseren intet arbejde havde for dem, for sjæles frelse. De trøster sig selv med at de er i sikkerhed, og overlader Herrens arbejde til andre, og slækker den i en vis grad, og falder i en ligegyldig og formel tilstand. Der er sjæle at frelse over alt omkring dem, men dette overlader de til deres prædikanter, og de er ikke mere aktive og ivrige, og ikke mere tålmodige efter at lede andre til sandheden. Jeg så at mange var blevet trætte af at gøre godt. De lukker dem selv ude og forsøger at undgå byrder. De folder deres hænder i fred derhjemme, som om de ikke har noget at gøre med Guds sags fremme.