Ved begyndelsen af deres kærlighedsfest, læste ældre B vore navne op, syv i alt, og ønskede forståelsen for at det ikke var for en umoralsk optræden, at vi blev sat ud, men for et brud på deres regler. Han sagde også at en dør stod nu åben, og alle som går imod deres regler ville dele den samme skæbne. De havde gjort en begyndelse, og følger nu op om det. Der var andre i metodistmenigheden som så frem til Frelserens tilsynekomst. De ønskede at holde disse personer iblandt sig ved at forskrække dem. Det lykkes i nogle få tilfælde, og nogle solgte deres Guds gunst for en plads i metodismenigheden. Mange troede, men turde ikke bekende deres tro af frygt for at blive udelukket af synagogen. De elskede menneskers pris mere end Guds gunst. Senere forlod nogle af disse dem, og sluttede sig til dem som elskede Jesu tilsynekomst. Vi blev alle udstødt fra kirken, fordi vi troede og talte om vor Frelsers nære komme. Nogle gange var profetens ord overmådelig dyrebare: "Således siger eders brødre, der hader eder og støder eder bort for mit navns skyld: »Lad Herren vise sig i sin herlighed, så vi kan se eders glæde!« men de skal blive til skamme!" Esajas 66,5.