Ingen mistanke opsteg hos Josef om det som ventede ham, og han nærmede sig til sine brødre med et glad hjerte, og hilste dem efter sin lange trættende rejse. Hans brødre tiltalte ham hårdt og stødende. Han fortalte dem sin ærinde, men de svarede ham ikke. Josef blev forfærdet over deres forbitrede øjekast. Frygt trådte i stedet for glæde, og han veg uvilkårligt tilbage af skræk fra deres nærværelse. De tog fat på ham med magt, og spottede over hans advarsler som han tidligere havde givet dem, og anklagede ham for at han fortalte sine drømme for at ophøje sig selv i deres faders tanker, for at han skulle elske ham mere end dem: De anklagede ham for hykleri. Medens de således udtalte sine hadefulde følelser regerede Satan i deres hjerter, og de havde ingen medlidenhed eller kærlighedsfølelse for deres broder. De afførte ham hans kjortel af adskillige farver som han havde på sig, der var et tegn på hans faders kærlighed, og som opvækkede deres misundelige følelser.