Enok vedblev at blive mere himmelsk medens han samtalede med Gud. Hans ansigt strålede af et helligt lys som hvilede på hans åsyn medens han underviste dem som ville lytte til hans visdoms ord. Hans himmelske og ærværdige udseende slog folket med forbavselse. Herren elskede Enok fordi han fulgte ham stadig, og afskyede ugudelighed, og oprigtig søgte himmelsk kundskab for at han kunne udrette hans vilje mere fuldkommen. Han længtes efter at forenes endnu inderligere med Gud, som han frygtede, ærede og tilbad. Gud ville ikke tillade Enok at dø ligesom andre mennesker, men sendte sine engle for at tage ham til himmelen uden at smage døden. I de retfærdiges og de ugudeliges nærværelse blev Enok borttaget fra dem. De som elskede ham tænkte at Gud havde ført ham til et af hans lønlige steder; men efter at de havde søgt ham med flid, og ikke var i stand til at finde ham, fortalte de at han var ikke, thi Gud tog ham.