Når der opstår Mænd, der påstår sig at have et Budskab fra Gud, og de i Stedet for at gøre Krig imod Fyrstendømmer og Magter og imod dem, der hersker i denne Verdens Mørke, formerer en Karré og vender Krigens Våben imod den stridende Menighed, så tag eder i Agt for dem. De er ikke udsendt af Gud. Han har ikke lagt Byrden af et sådant Arbejde på dem. De vil nedbryde det, som Gud ønsker at genoprette ved Budskabet til Menigheden i Laodikæa. Han sårer kun for at kunne hele, ikke for at føre til Fordærvelse. Herren giver ingen et Budskab, som vil gøre Menigheden mismodig og forsagt. Han straffer, han revser, og han tugter; men det gør han blot for til sidst at kunne læge og anerkende. Hvor det glædede mit Hjerte at høre fra Generalkonferensen, at manges Hjerter blev blødgjort og ydmyget, at mange aflagde ydmyge Bekendelser og fjernede fra Hjertets Dør de Ting, som holdt Frelseren udenfor. Hvor det glædede mig at vide at mange bød Jesus ind som en velkommen, blivende gæst! Hvorledes kan det være, at disse Skrifter, der fordømmer Syvende-Dags Adventisternes Samfund som Babylon, blev spredt overalt netop på et Tidspunkt, da Menigheden modtog en Åndens Udgydelse? Hvorledes hænger det sammen, at Mennesker kan være så forførte, at de bilder sig ind, at det høje Råb består i at kalde Guds Folk ud fra en Menighed, som oplever en Vederkvægelse? O matte disse vildledte Sjæle komme ind i Strømme, modtage Velsignelse og blive fyldte med Kraft fra det høje!