Gulllaume Farel
Blandt Lefevres elever var der nogle, som lyttede ivrigt til hans ord, og som , længe efter at lærerens stemme var bragt til tavshed, skulle fortsætte med at forkynde sandheden. Blandt dem var Guillaume Farel (1489-1565). Han var søn af gudfrygtige forældre og var blevet opdraget til ubetinget at stole på kirkens lære, og han kunne ligesom apostlen Paulus have sagt om sig selv: "Jeg har levet som farisæer og altså tilhørt det parti hos os, som tager det strengest med gudsdyrkelsen." Ap. G. 26, 5. Han var romerkirken inderligt hengiven og brændte af iver efter at tilintetgøre enhver, som dristede sig til at gå imod den. "Jeg skar tænder som en rasende ulv," sagde han senere, idet han henviste til denne periode i sit liv, "når jeg hørte nogen udtale sig imod paven." - Wylie, b. 13, ch.2. Han havde været utrættelig i sin tilbedelse af helgenerne og havde sammen med Lefevre besøgt alle Paris kirker, holdt andagt ved altrene og belagt helgenskrinene med gaver. Men disse ceremonier kunne ikke give sindet fred. Bevidstheden om synd nagede ham, og alle de bodsøvelser, han gjorde, kunne ikke fjerne den. Han lyttede til reformatorens ord som til en røst fra himlen: "Frelsen gives af nåde." "Den uskyldige fordømmes, og den skyldige frikendes. "Det er kun Kristi kors, som åbner porten til himlen og lukker porten til helvede." - Samme, b. 13, ch. 2. Farel tog imod sandheden med glæde. Han blev omvendt på samme måde som Paulus og vendte sig fra overleveringens trældom til Guds børn frihed. "I stedet for med en grådig ulvs morderiske hjerte kom jeg roligt tilbage," siger han, "som et sagtmodigt og uskadeligt lam, og med mit hjerte vendt bort fra paven; overgivet det til Jesus Kristus." - D' Aubignè, b. 12, ch. 13.