Den store strid kapitel 29. 353.     Fra side 494 i den engelske udgave.tilbage

I en krig bestående af ord vinder kærligheden til sandheden
Det ondes oprindelse

Hele himlen havde frydet sig over at genspejle Skaberens herlighed og prise ham, og mens Gud blev æret på denne måde, var alt fred og glæde. Men nu skæmmede en disharmonisk klang de himmelske harmonier. Ønsket om at ophøje sig selv og lade sig tjene, hvilket var i modstrid med Skaberens plan, gjorde, at de som satte Guds ære over alt andet, fik bange anelser om at noget ondt var ved at ske. Guddommen tryglede Lucifer om at opgive sine planer. Guds Søn mindede ham om Skaberens storhed, godhed og retfærdighed og hans lovs hellige, uforanderlige natur. Gud selv havde oprettet himlens orden, og hvis Lucifer forlod den, ville han vanære sin Skaber og bringe ødelæggelse over sig selv. Men den advarsel, som blev givet i grænseløs kærlighed og barmhjertighed, vakte kun trods og modstand. Lucifer lod sin skinsyge over for Kristus få overhånd og blev endnu mere beslutsom i sin plan.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.