Et fordømt mindretal
Når sabbaten er blevet det store stridsspørgsmål i hele kristenheden, og gejstlige og verdslige magter har sluttet sig sammen for at gennemtvinge søndagens helligholdelse, vil et lille mindretals vægring ved at efterkomme det almene krav gøre dem til genstand for almindelig afsky. Det vil blive gjort gældende, at de få, som modsætter sig en kirkelig forordning og en af landets love, ikke burde tåles, og at det er bedre, at de udsættes for lidelser, end at hele nationer styrtes ud i forvirring og lovløshed. Det samme argument blev for 1900 år siden benyttet mod Kristus af folkets rådsherrer. Den snu Kajfas sagde: "Det er bedre for jer, at et menneske dør for folket, end at hele folket går til grunde." Joh. 11, 50. Dette argument vil synes fyldestgørende, og til sidst vil der blive udstedt en lov mod dem, der helligholder det fjerde buds sabbat. Ifølge denne lov har de gjort sig fortjent til den strengeste straf, og den giver folket tilladelse til, efter en bestemt tids forløb, at slå dem ihjel. Romerkirken i den gamle verden og den frafaldne protestantisme i den nye verden vil anvende en lignende fremgangsmåde over for dem, der overholder alle de guddommelige forskrifter.